
SKALBORG KIRKE
VOKALENSEMBLET
NORDENLYD inviterer i samarbejde med Skalborg Kirke på en interessant tur ind i
billedhuggeren Erik Heides kirkekunst gennem fortælling og billeder fra en række
danske kirker, hvor han har stået for en total udsmykning af kirkerummet. Erik
Heide er i Aalborg kendt for sin udsmykning af netop Skalborg Kirke. Billederne
vises på et stort lærred og ledsages af ensemblet med indtagende a cappella
musik, så billede og lyd forener sig og forstærker den samlede oplevelse.
VOKALENSEMBLET
NORDENLYD er et ungt, professionelt nordjysk ensemble bestående af fem sangere.
Siden ensemblets debut ved en rost og velbesøgt koncert i Ansgars Kirken i
marts 2009 har arbejdet bl.a. budt på et frugtbart samarbejde med Vesterbro
Komponistforening, som mundede ud i en koncertrække i det københavnske med opførelse
af musik af yngre danske komponister.
ERIK HEIDE
er født 1934 i Øster Jølby på Mors. Han er uddannet på Kunstakademiets
malerskole (prof. Kræsten Iversen) fra 1951-54, og på den grafiske skole
(prof. Holger J. Jensen) i 1957. Siden 1958 har han dog udelukkende arbejdet som
billedhugger.
En vigtig del af Erik Heides værk består af udsmykninger i kirker. Blandt
andet en række nye kirker landet over, hvor han har stået for en total
udsmykning af kirkerummet med alterbord, prædikestol, døbefont, krucifiks osv.
Han arbejder fortrinsvis i grove materialer som træ, granit og støbejern, og
med en dyb forståelse og respekt for de kristne grundsymboler, som han omsætter
til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog. I Skalborg kirke har han skabt
skulpturerne, der danner alterparti, dåbsfad og forsideudsmykning på prædikestol
og alterbord.
KONCERT
VED VOKALENSEMBLET NORDENLYD
| INTRODUKTION TIL KUNSTNEREN ERIK HEIDE | |
| JAN SANDSTRÖM (1954-) | Sanctus (Liturgisk tekst) |
| CHRISTIAN HILDEBRANDT (1967-) | Hvad er et menneske? (Jesu Siraks V. 18,9-11) |
| BJARKE MOE (1980-) | Du
fragst, wie der doch heisst (E. Stockmann) Auf Scharfer Norderwind (E. Stockmann) |
| SVEND S. SCHULTZ (1913-1998) | Ver redit optatum (tekst: Anonym) |
| CÉSAR FRANCK (1822-1890) | Panis angelicus (Liturgisk tekst) |
| CHRISTIAN HILDEBRANDT | Gak under Jesu kors at stå (Kingo/ Grundtvig) |
| INTRODUKTION (fortsat) | |
| J.P.E. HARTMANN (1805-1900) | Under dine vingers skygge (H.A. Timm) |
| W.A. MOZART (1756-1791) | Ave verum corpus (Liturgisk tekst) |
| HENRY PURCELL (1659-1695) | Remember not, Lord (Liturgisk tekst) |
| ANTON BRUCKNER (1843-1907) | Locus iste (tekst: Anonym) |
| MAURICE DURUFLÉ (1902-1986) | Notre père (Matt. 6,9-13) |
| MARTIN PALSMAR (1970-) | Vox in Rama (tekst: Dansk) |
| SVEND S. SCHULTZ | Aftenbøn (Erik Tscherning-Møller) |
| CHRISTIAN HILDEBRANDT | Jeg vil prise dig, Herre (Salme 138) |
Efter
koncerten: Afslutningsreception for kirkemusikfestivalen MUSIK & KUNST.