
GUNDERUP KIRKE
BAYEUX-TAPETET OG MIDDELALDERMUSIK
| Kl. 19.00 |
FOREDRAG
ved BIRGITH EGSTRUP, Vikingegruppen Lindholm Høje. Udstilling af kopi
af Bayeux-tapetet, syet af medlemmer af Vikingegruppen. BIRGITH
EGSTRUP har været med til at sy tapetet fra dag ét og er en erfaren
foredragsholder om emnet. Hun vil fortælle om tapetets tilblivelse,
samt om slaget ved Hastings. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål
undervejs. |
| Kl. 20.00 |
KONCERT ved PAUL HØXBRO, fløjter, trommer samt SUSANNE ANSORG, fidel. Program:
Middelaldermusik fra Frankrig, England og Skandinavien
– musik, som den lød, da tapetet blev til! (Program
vil foreligge ved koncerten) |
SUSANNE ANSORG er uddannet
fra universitetet i Leipzig og har specialiseret sig i middelalderlige
strengeinstrumenter ved Schola Cantorum Basiliensis i Basel. Hun er en flittig
koncertgiver i og uden for Europa. Ved denne koncert skal vi høre hende mestre
den middelalderlige fidel, som er stamfader til de moderne violininstrumenter og
som allerede i middelalderen benævntes som "instrumenternes konge".
POUL
HØXBRO er diplom- og solistuddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium.
Han har i dag opnået international anerkendelse for sit arbejde med at genskabe
en middelalderlig spillestil for enhåndsfløjte og tromme. Kombinationen af fløjte
og tromme oplevede sin blomstringstid i årene 1200-1500, hvor den var helt
almindelig fra Sverige til den iberiske halvø.